Stress er en naturlig reaktion på belastning. Belastningen kan komme udefra eller indefra, og hvis den overstiger de ressourcer du har til rådighed, aktiveres og forstærkes de kropslige og mentale symptomer på stress.
Den arbejdsrelaterede overbelastning kan have rod i mange omstændigheder som fx mange opgaver, stort ansvar i opgaveløsning, utydelig fordeling af opgaver og ansvar, dårligt arbejdsmiljø, høje forventninger til dig selv, utryghed i arbejdsrelationer eller manglende medindflydelse, kontrol og anerkendelse. Ofte vil det være flere af disse forhold, der påvirker på samme tid.
For rigtig mange mennesker er stress ikke kun arbejdsrelateret, men et samspil mellem belastning på arbejdet og belastninger eller svære vilkår i privatlivet, der sætter nervesystemet under ekstra pres. Svære vilkår i privatlivet kan fx være parforholdsproblemer, flytning/renovering af bolig, sygdom hos ens nærmeste, mistrivsel hos ens børn mv.
Symptomer på stress
- Hjertebanken
- Uro og rastløshed
- Spændinger, muskelsmerter eller hovedpine
- Synsforstyrrelser
- Søvnbesvær
- Udmattelse
- Ændret appetit
- Større trang til stimulanser som kaffe, sukker, alkohol, cigaretter mv.
- Tankemylder
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesproblemer
- Ineffektiv opgaveløsning
- Kortere lunte
- Manglende glæde, tristhed eller irritabilitet
- Social tilbagetrækning
Symptomer som søvnforstyrrelser, ubehag, kortere lunte, koncentrationsbesvær mv. kommer ofte snigende. Måske tænker du, at det nok går over af sig selv igen. Du skal bare lige arbejde dig igennem det værste arbejdspres, så bliver det nok bedre. Hvis du oplever symptomer på stress, er det vigtigt at tage det alvorligt. Ellers risikerer du, at du ender i en større overbelastning og længere tids sygemelding.
Kan du genkende nogle af symptomerne og har brug for hjælp? Så tøv ikke med at tage kontakt.
Psykologhjælp til stress
Behandling af stress handler som regel både om at få skåret konkrete opgaver og krav fra i en periode, samtidigt med at ens egne forventninger, værdier, pligtopfyldenhed og grundighed nedjusteres. Det er en gammel skråne at det er en svaghed at blive ramt af stress. I dag ved man, det er de ekstra arbejdsomme, grundige eller ambitiøse, der oftest rammes. Derfor handler det psykologiske arbejde også ofte om at justere på sin arbejdsomhed og grundighed. Og om at turde træne nye strategier, som fx. at sige nej, være mindre til rådighed og prioritere mere lystbetonede aktiviteter i hverdagen.
I kognitiv adfærdsterapi arbejder man med dette ved at lave analyse af konkrete nutidige situationer. I analyserne afdækkes tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærdsstrategier. Ud fra det aktuelle reaktionsmønster, finder vi sammen frem til nye, mere hensigtsmæssige strategier, som du skal afprøve mellem sessionerne.
Hvordan lærer jeg at passe på mig selv efter stress
Det kan være en langvarig proces at komme sig helt efter et stressforløb. Måske oplever du at have en lavere tolerancetærskel overfor travlhed, sanseindtryk og udefrakommende krav. Det er helt almindeligt. Det betyder dog også, at du måske skal have lidt mere bevidsthed på hvor dine grænser går, på at sige nej, på at udtrykke behov og på at få lavet nok restituerende aktiviteter.
For at du kan passe tilstrækkeligt på dig selv efter et stressforløb, kræver det ofte nogle konkrete ændringer i din hverdag, der giver bedre rammer for fx pauser, ro og nærvær. Ligeledes kræver det ofte at du arbejder med dine værdier og forventninger, så du også kan finde en accept af dine nye strategier.
Værd at læse om stress
”Kort og godt om stress” skrevet af Bo Netterstrøm, Pernille Rasmussen, Malene Friis Andersen og Yun Ladegaard
