Et sygdomsforløb med kronisk smerte, kan se meget forskelligt ud. Nogle kender den bagvedliggende sygdom og årsagen til smerten, for andre er smerten ikke medicinsk forklaret. I begge tilfælde er det at have vedvarende smerter en kæmpe belastning i livet, der kan have store konsekvenser for ens funktionsevne og livskvalitet. Det udrednings- og evt. også behandlingsforløb, der følger med i sundhedsvæsnet, er tilsvarende enormt krævende at være i og ofte også langvarigt.
Primære symptomer på kronisk smerte
- Smerter i mere end 3 måneder
- Muskelspændinger
- Træthed
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesvanskeligheder
- Større følsomhed overfor sanseindtryk
- Hurtigere udtrætning/udmattelse
Almindelige følgevirkninger ved kronisk smerte
- Flere generelle helbredsbekymringer
- Frustration over ikke at være den samme og kunne det samme som tidligere
- Lavere selvværd
- Social tilbagetrækning
- Problemer i parforhold og øvrige relationer
- Økonomiske bekymringer
- Angst og depression
Kronisk smerte - en tilstand med mange navne
Kronisk smerte kan være forårsaget af mange forskellige lidelser og sygdomme. Og rigtig ofte kan kronisk smerte ikke fuldt ud forklares ud fra en specifik sygdom eller vævsskade. Det gør det til et kompliceret felt at navigere i. For afhængigt af hvilket lægefagligt speciale du bliver udredt under, kan diagnosen eller sygdomsbetegnelsen være ganske forskellig. Nogle fagfolk ser alle medicinsk uforklarede smerter som én kategori og andre forstår symptombillederne som væsensforskellige. Nogle af de overordnede betegnelser, der anvendes er; medicinsk uforklarede smerter, bodily disstress syndrome, funktionelle lidelser eller psykosomatisk smertetilstand. Nogle af de mere specifikke sygdomsbetegnelser er; whiplash associated disorder eller piskesmældskade, fibromyalgi, IBS og kronisk træthedssyndrom. Mange oplever, at det er forvirrende at navigere i disse navne og rigtig mange oplever også at nogle af betegnelserne er forbundet med fordomme, der kan gøre det svært at blive anerkendt og accepteret som syg. Dette er en ekstra psykisk belastning oveni den reelle fysiologiske smerte.
Psykologisk behandling af kronisk smerte
I en psykologisk smertebehandling kan jeg hjælpe dig med redskaber og teknikker til at håndtere smerten og smertens mange følgevirkninger, så det forstyrrer dig og din hverdag mindst muligt. Teknikkerne kan handle om at finde accept og om at tilpasse aktivitetsniveauet, så du hverken overbelaster dit nervesystem eller bliver for forsigtig. Dette kaldes i fagsprog gradueret aktivitetstræning. Som en del af dette, vil vi også arbejde med dine automatiske reaktionsmønstre og din tænkning i form af forventninger, krav og værdier til dig selv og andre.
For pårørende til en smerteramt
Når en af dine nærmeste bliver ramt af kroniske smerter, så er det ikke bare det enkelte individ, der rammes, det er ofte hele familien og de helt nære relationer, som bliver påvirket af smertetilstanden. Det er svært at se til, når ens kære har ondt, ikke kan det samme som tidligere, hurtigere bliver træt, har en kortere lunte eller er fyldt op af bekymringer omkring fremtid, helbred eller arbejdslivet. Det der særligt kan være vanskelige som pårørende til én med kronisk smerte, er at regne ud hvor ondt de har i dag og hvor mange kræfter/ressourcer, der er til stede lige nu. For smerten er en usynlig modspiller, og ofte bliver den smerteramte ekspert i at skjule, hvor meget de lider, i et forsøg på at opretholde noget normalitet og ikke bekymre andre ved at fortælle, de har ondt. Det er derfor vigtigt, at man som pårørende tør spørge til smerten, og få en indikation af om det er en god, middel eller svær dag. I hverdagen behøver der ikke nødvendigvis flere detaljer eller en længere bekymringssnak til end en simpel temperaturmåling. Dette kan hjælpe dig som pårørende til at drage omsorg, aflaste med opgaver eller motivere til lette aktiviteter med positiv indvirkning på humøret. Pårørende kan også ofte hjælpe med en mere generel tilpasning af aktivitetsniveauet, så den med smerter kan støttes i at holde hyppige små pauser, turde sige fra, være åben om sine fysiske begrænsninger mv.
I psykologisk smertebehandling i min klinik vil vi ofte invitere den eller de nærmeste pårørende med til en samtale. Her kan vi tale om almindelige smertemekanismer og konkrete teknikker og strategier, der kan være nyttige i forhold til håndtering af smerten og i forhold til relationen mellem jer. Pårørende er også velkomne til at booke tid til en rådgivende samtale, også hvis den smerteramte ikke er i et behandlingsforløb.